Blog

Skræddersyet snorkeskinne redder søvnen

Snorken er et problem for mange. Lider du af udtalt snorken, kan det forstyrre både dig selv og din partner. Snorken kan desuden være et symptom på søvnapnø, som uden tvivl bør behandles. Der findes heldigvis en ganske overskuelig løsning på disse to problemer: en snorkeskinne. 

Helt grundlæggende skyldes snorken at svælget, når du sover, slapper af. Som resultat af dette, bliver det en hel del mere snævert, end det er ved vågen tilstand. Når du trækker vejret under søvnen, vil de bløde områder i ganen og svælget vibrere og i slemme tilfælde give en yderst høj og voldsom lyd fra sig, som vi kender som snorken.

Ved søvnapnø er der tale om decideret ophold i vejrtrækningen som følge af, at svælget bliver særligt snævert eller ligefrem lukker helt til. Dette kan give markante søvnforstyrrelser og påvirke både dit mentale og fysiske helbred, samt give træthed og sociale problemer.

Behandling med snorke- eller søvnapnøskinne

En enkel og ligetil måde at behandle både snorken og søvnapnø er med en såkaldt snorkeskinne. Denne skal skræddersyes, så den passer til lige præcis din mund og dine tænder. Hvis skinnen ikke passer dig ordentlig, vil det forstyrre din søvn, virke irriterende, og formentlig ikke hjælpe væsentligt på snorkeproblemet. Bruges de moderne metoder, vil din tandlæge kunne lave en 3D-scanning af din mund og ud fra denne lave en snorkeskinne perfekt til dig.

En snorkeskinne eller skinne mod søvnapnø virker ved at skyde kæben frem, når du har den i. Som følge deraf bliver svælget åbnet i en sådan grad, at den natlige snorken og søvnapnø kan undgås. Skinnen tages kun i om natten og forstyrrer derfor ikke i din dagligdag. Du kan med fordel læse mere om snorkeskinner hos Tandlægerne Søborg.

Faglig dygtighed er vigtig

Overvejer du at få en snorkeskinne eller søvnapnøskinne, er det vigtigt at være sikker på, at din tandlæge kan varetage opgaven. Det er langt fra alle tandklinikker, der tilbyder at lave en skræddersyet snorkeskinne. Finder du en klinik, der tilbyder denne behandlingstype, bør du desuden undersøge, om de er ordentligt uddannede til opgaven – fx bør de være EADSM certificerede.