Blog

Sådan vænner du din hund til at gå med hundesele

Hund i hundeseng

En hund er ikke vant til at gå med sele, og det vil derfor føles meget unaturligt for den at have sele på de første par gange. Det er derfor nødvendigt, at du øver og træner din hund til at gå med sele. Læs med i denne guide og find ud af, hvordan du bedst vænner din hund til at gå med hundesele.

Træn, Træn, Træn

De fleste hunde synes ikke, at det er sjovt at få noget som helst over hovedet, og derfor vil en hundesele også være ubekvemt for hunden i starten. Det kan derfor være en god idé at forsyne sig med masser af godbidder og så gå i gang med træningen med det samme. På den måde finder hunden så tidligt som muligt ud af at en Hundesele ikke er farlig, men er en fast del af hverdagen og de mange gåture. Første gang du forsøger at sætte selen på hunden, så gør det roligt og forsigtigt og i et langsomt tempo. Prøv et par gange til det lykkedes og husk altid at lokke og belønne med godbidder.

Når selen skal af igen, skal det gøres på samme måde. Forsøg at få hunden til at smide selen selv, så den nærmest glider af. På den måde sker det i hundens eget tempo, og hunden vil hverken blive bange eller føle det som et overgreb. 

Kræver tid og tålmodighed

Når du skal tilvænne din hund til at gå med sele, kræver det altid tid og tålmodighed. Træn derfor ofte at tage selen af og på hunden og hver gang med ros og belønning. Inden i skal ud på den lange gåtur, så lad hunden vænne sig yderligere til selen ved at have den på både inde i huset eller ude i haven. På den måde lærer den hurtigere at indfinde sig med selen. Jo mere du øver seletræning med hunden, jo mere naturligt bliver det også for hunden. Det kan godt tage lang tid inden din hund, har fundet sig helt til rette med selen, men du må væbne dig med tålmodig.