Blog

Sådan fornyer du din boligindretning

Hvis du har købt et hus, så har du måske boet i samme hus i mange år. Det er selvfølgelig hjemligt med et hus, der har været din base gennem en stor del af dit liv. Efter lang tid kan huset dog også trænge til lidt fornyelse. Du får nok også selv lyst til at give husets boligindretning et friskt pust. Der er heldigvis mange forskellige ting, som du kan gøre for at forny din boligindretning: 

  1. Invester i indbyggede skabe for at få mere opbevaringsplads. 
  2. Giv væggene og møblerne ny maling. 
  3. Skab et godt indeklima med planter.  

Få mere opbevaringsplads med indbyggede skabe

Hvis du gerne vil have en moderne og minimalistisk boligindretning, så er det en god idé at investere i opbevaringsløsninger. Alt skal kunne gemmes væk, fordi et lokale nemt kan se rodet ud, hvis du kun indretter det med åbne skabe, reoler og hylder. 

For eksempel kan du optimere opbevaringspladsen ved at investere i indbyggede skabe hos Klassiq, et snedkerværksted, der skræddersyer indbyggede skabe og reoler, så de passer perfekt til din bolig. 

Forny din bolig med ny maling

Du bør aldrig undervurdere, hvor stor en forskel ny maling kan gøre for at få en bolig til at se helt ny ud. Efter mange år kan både vægge og møbler se lidt slidte ud og få pletter. Derfor kan du give din bolig et friskt nyt look med ny maling. Det er måske fristende, at eksperimentere med forskellige farver på væggene, men hold dig hellere til de neutrale farver. Hvis du maler væggene og møblerne med neutrale farver, så kan du nemt tilføje farve med andet boliginteriør. Disse er meget nemmere at udskifte, hvis du bliver træt af farven. 

Skab et godt indeklima med planter

I en moderne bolig er planter et must! Udover at planter selvfølgelig ser utrolig flot ud, så bidrager det til at skabe et godt og sundt indeklima. Du kan endda vælge planter ud fra deres evne til at skabe et godt indeklima. For eksempel er aloe vera, et gummitræ eller en væddeløber super gode til at skabe et godt indeklima.