Blog

Derfor skal du bruge stof af bomuldsjersey

Tekstilet, jersey, har sit ophav på Kanaløerne i den Engelske Kanal. Hvor stoffet historisk er fremstillet med uld, er bomuldsjersey i dag langt det mest udbredte og er et fantastisk stof til et væld af tøj lige fra T-shirts til undertøj og kjoler. Det er lækkert, naturligt åndbart med en række tiltrækkende egenskaber, og det er let at få fingrene i noget billigt stof hos Stofdepotet.

Jersey er strækbart, glat og åndbart

Bomuldsjersey er så udbredt et stof, at det netop på grund af dets brede anvendelighed kan være svært at sætte ord på, hvad det egentlig kan frem for andre tekstiler. Her kan nævnes:

  • Bomuldsjersey med fastvævet bomuld er et billigt stof, der er meget strækbart, da det fremstilles ved vævning. Typisk blandes bomuldet med syntetiske stoffer for at øge strækbarhed endnu mere, hvilket gør jersey ideelt til sportstøj samt at tåle friktion.
  • Stoffet er blødt og glat, så det føles rart mod huden. Her er der forskel på single og double knit jersey. Ved single knit er det kun stoffets ene overflade, der er glat, mens den anden er ru. Ved double knit er to ru sider sat sammen og har to bløde overflader.
  • Stoffet er meget åndbart. Det gælder for jersey generelt og bomuldsjersey specifikt, hvilket er en egenskab, der især lovprises, når tekstilet bruges i T-shirts eller tanktops.

Jersey er let at håndtere

Du har med høj sandsynlighed noget jersey mellem hænderne, hver gang du vasker tøj, da stoffet er så udbredt. Jersey med fastvævet bomuld er let at pleje, men hvis du vil lave dit eget tøj fra bunden, skal du huske at vaske stoffet før syning, da jersey ofte krymper en smule.

Brug koldt vand, når du vasker jersey, og tør det i tørretumbleren på middel varme for ikke at hjælpe krympningen alt for godt på vej. Strygejernet kan du lade blive i skabet, for så længe du ikke lader dit jersey ligge i en uformelig klump i tumbleren, men hurtigt folder det pænt sammen, bliver der ikke problemer med rynker. I jersey har du et billigt stof at kreere med.